Imagini ale paginilor
PDF
ePub

efter ftulle I fee Mennestens Son | to you, Hereafter shall ye see the

sidde hos Kraftens høire Haand, og tomme i himmelens Skyer.

65. Da sønderrev den Opperste-Præst fine Klæder, og sagde: han har be spottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? fee, nu have I hort hans Guds-Bespottelse.

66. Hvað tykkes eder? Men de svarede og sagde han er skyldig til Do

den.

67. Da spyttede de i hans Ansigt, og floge ham paa Munden; men andre floge (ham) med Kjeppe.

68. Og de fagde: spaae 08, Christe! hvo er den, der slog dig?

69. Men Peder sað udenfor i Gaarben; og en Pige kom til ham, og sagde: du haver og været med JEsu, den Galilæer.

70. Men han negtede (det) for dem alle, og sagde: jeg veed ikke, hvad du siger.

71. Men der han gik ud i Forgaarden, faae en anden ham; og hun sagde til dem, som der vare: denne var og med JEșu, den Nazaræer.

72. Og han negtede (det) atter med en Eed, sigende: jeg kjender ikke det Menneske.

Son of man sitting on the right hand of power, and coming in the clouds of heaven.

65 Then the high priest rent his clothes, saying, He hath spoken blasphemy; what further need have we of witnesses? behold, now ye have heard his blasphemy. 66 What think ye? They answered and said, He is guilty of death.

67 Then did they spit in his face, and buffeted him; and others smote him with the palms of their hands,

68 Saying, Prophesy unto us, thou Christ, Who is he that smote thee? 69 Now Peter sat without in the palace: and a damsel came unto him, saying, Thou also wast with Jesus of Galilee.

70 But he denied before them all, saying, I know not what thou sayest.

71 And when he was gone out into the porch, another maid saw him, and said unto them that were there, This fellow was also with Jesus of Nazareth.

72 And again he denied with an oath, I do not know the man.

73 And after a while came unto

73. Men lidet derefter gik de H08staaende frem, og sagde til Peder: fan-him they that stood by, and said to delig, du er og een af dem; thi og dit Maal røber dig.

[blocks in formation]

Peter, Surely thou also art one of them; for thy speech bewrayeth

thee.

74 Then began he to curse and to swear, saying, I know not the man. And immediately the cock crew. 75 And Peter remembered the word of Jesus, which said unto him, Before the cock crow, thou shalt deny me thrice. And he went out, and wept bitterly.

CHAPTER XXVII.

Wall the chief priests and

HEN the morning was come,

elders of the people took counsel against Jesus to put him to death.

2. Og de bandt ham, og førte ham| 2 And when they had bound hen, og overantwordede ham til Lands him, they led him away, and dehøvdingen Pontius Pilatus. livered him to Pontius Pilate the governor.

3. Der Judas, som han forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive SelvBeuninge til de Ypperste-Præfter og Ældste igjen, og sagde:

4. Jeg haver syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: hvad fommer det os ved? see du dertil.

5. Og han lastede Sølv-Penningene 1 Templet, veeg bort, og gif hen, og hængte fig.

6. Men de ypperste-Præster toge Solv-Benningeue, og fagde: det er iffe tilladt, at faste dem i Templets Kiste; thi det er Blodpenge.

7. Men de holdt Raad, og kjøbte en Bottemagers Ager derfor, til at jorde Fremmede udi.

8. Derfor blev den samme Ager kaldet Blod-Ager indtil denne Dag.

9. Da blev det fuldkommet, som er fagt ved Propheten Jeremias, der han figer: og de toge de tredive Sølv-Penninge, den Vurderedes Værdie, hvilken de kjøbte af Israels Børn.

10. Og de have givet dem for en Pottemagers Ager, som HErren befort mig.

11. Men JEsus stod for Landshovdingen; og Landshøvdingen spurgte ham, og fagde: er du Jødernes Konge? men JEsus sagde til ham: du siger det.

12. Og der han blev anklaget af de Ypperste-Præfter og Eldste, svarede han Intet.

13. Da sagde Pilatus til ham: horer du iffe, hvor meget de vidne imod dig?

14. Og han svarede ham end ikke til eet Orb, faa at Landshøvdingen forundrede stg saaré.

3 T Then Judas, which had betrayed him, when he saw that he was condemned, repented himself, and brought again the thirty pieces of silver to the chief priests and elders,

4 Saying, I have sinned in that I have betrayed the innocent blood. And they said, What is that to us? see thou to that.

5 And he cast down the pieces of silver in the temple, and departed, and went and hanged himself.

6 And the chief priests took the silver pieces, and said, It is not lawful for to put them into the treasury, because it is the price of blood.

7 And they took counsel, and bought with them the potter's field, to bury strangers in.

Wherefore that field was called, The field of blood, unto this day.

9 Then was fulfilled that which was spoken by Jeremy the prophet, saying, And they took the thirty pieces of silver, the price of him that was valued, whom they of the children of Israel did value;

10 And gave them for the potter's field, as the Lord appointed

me.

11 And Jesus stood before the governor: and the governor asked him, saying, Art thou the King of the Jews? And Jesus said unto him, Thou sayest.

12 And when he was accused of the chief priests and elders, he answered nothing.

13 Then saith Pilate unto him, Hearest thou not how many things they witness against thee?

14 And he answered him to never a word; insomuch that the governor marvelled greatly

15. Men paa Høitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket een Fange los, hvilken de vilde.

16. Men de havde da en mærkelig Fange, som hedte Barrabas.

17. Derfor, der de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem: hvilken ville I, at jeg skal give eder løs? Barrabas? eller JEsum, som kaldes Christus?

18. Thi han vidste, at de havde af Avind overantvordet ham.

19. Men der han fád paa Domstolen, stiftede hans Hustru (Bud) til ham, og lod sige: befat dig intet med denne Retfærdige; thi jeg haver lidt meget i Dag i Drømme for hans Sfyld.

20. Men de Ypperste-Præster og de Eldste overtalede Folket, at de sfulde begjere Barrabas, men omkomme JEsum.

21. Men Landshøvdingen svarede, og fagde til dem: hvilken ville I, at jeg skal give eder løs af disse to? men de sagde: Barrabas.

22. Pilatus sagde til dem: hvad skal jeg da gjøre med JEsu, som kaldes Christus? de sagde alle til ham: lab ham korsfæstes!

23. Men Landshøvdingen sagde: hvad Ondt haver han da gjort? men de raabte end mere, og sagde: lad ham korsfæstes!

24. Men der Pilatus faae, at han udrettede Intet, men at der blev større Bulder, tog han Vand, og toede Hæn- | derne i Folkets Paasyn, og sagde: jeg er uskyldig i denne Retfærdiges Blod, seer I dertil,

25. Og det ganske Folk svarede, og fagde: hans Blod (komme) over os og over vore Børn!

26. Da gav han dem Barrabas los; men JEsum lod han hudstryge, og overantvordede ham, at han skulde korsfæstes.

27. Da toge Landshøvdingens Stridsmænd JEsum til sig i Domhuset, og forsamlede om ham den ganske Rode.

15 Now at that feast, the governor was wont to release unto the people a prisoner, whom they would.

16 And they had then a notable prisoner, called Barabbas.

17 Therefore, when they were gathered together, Pilate said unto them, Whom will ye that I release unto you? Barabbas, or Jesus, which is called Christ?

18 (For he knew that for envy they had delivered him.)

19 When he was set down on the judgment-seat, his wife sent unto him, saying, Have thou nothing to do with that just man: for I have suffered many things this day in a dream, because of him. 20 But the chief priests and elders persuaded the multitude that they should ask Barabbas, and destroy Jesus.

21 The governor answered and said unto them, Whether of the twain will ye that I release unto you? They said, Barabbas.

22 Pilate saith unto them, What shall I do then with Jesus, which is called Christ? They all say unto him, Let him be crucified.

23 And the governor said, Why, what evil hath he done? But they cried out the more, saying, Let him be crucified.

24 T When Pilate saw that he. could prevail nothing, but that rather a tumult was made, he took water, and washed his hands before the multitude, saying, I am innocent of the blood of this just person see ye to it.

25 Then answered all the people, and said, His blood be on us, and on our children...

26 Then released he Barab bas unto them: and when he had scourged Jesus, he delivered him to be crucified.

27 Then the soldiers of the gov ernor took Jesus into the common hall, and gathered unto him the whole band of soldiers.

28. Og de flædte ham af, og kastede en Purpur-Kaabe om ham.

29. Og de flettede en Krone af Torne, og fatte den paa hans Hoved, og et Rør i hans høire Haand, og de faldt paa Knæe for ham, og bespottede ham, og sagde: hil være dig, du Jødernes Konge!

30. Og de spyttede paa ham, og toge Noret, og sloge paa hans Hoved.

31. Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Kaaben, og iførte ham hans egne Klæder, og bragte ham hen for at forsfæste ham.

32. Men idet de gik ud, fandt de et Menneste fra Cyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Ktors.

33. Og der de kom til et Sted, faldet Golgatha, det er: kaldet HovedpandeSted,

34. da gave de ham Eddike at drifte, blandet med Galde; og der han smagte det, vilde han ikke drikke.

35. Men de, som havde korsfæstet ham, stiftede hans Klæder, og kastede Lod om dem; at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: de stiftede mine Klæder imellem fig, og fastede Lod om mit Klædebon.

36. Og de fadde der, og toge vare paa ham.

37. Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen mod ham (faaledes) sfreven: denne er JEsus, den Jodernes Konge.

38. Da forsfæstede de med ham to Nøvere, een ved den høire, og een ved den venstre Side.

28 And they stripped him, and I put on him a scarlet robe.

29 T And when they had platted a crown of thorns, they put it upon his head, and a reed in his right hand: and they bowed the knee before him, and mocked him, saying, Hail, King of the Jews! 30 And they spit upon him, and took the reed, and smote him on the head.

31 And after that they had mocked him, they took the robe off from him, and put his own raiment on him, and led him away to crucify him.

32 And as they came out, they found a man of Cyrene, Simon by name: him they compelled to bear his cross.

33 And when they were come unto a place called Golgotha, that is to say, A place of a skull,

34 They gave him vinegar to drink, mingled with gall: and when he had tasted thereof, he would not drink.

35 And they crucified him, and parted his garments, casting lots: that it might be fulfilled which was spoken by the prophet; They parted my garments among them, and upon my vesture did they cast lots.

36 And sitting down, they watched him there:

37 And set up over his head his accusation written, THIS IS JESUS THE KING OF THE JEWS.

38 Then were there two thieves crucified with him: one on the right hand, and another on the left.

39. Men de, som gik forbi, bespot- 39 And they that passed by, retede ham, og rystede paa deres Hove- | viled him, wagging their heads, der, og sagde:

40. Du, som nedbryder Templet, og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stiig ned af Korfet.

41. Men ligefaa bespottede og de

40 And saying, Thou that destroyest the temple, and buildest it in three days, save thyself. If thou be the Son of God, come down from the cross.

41 Likewise also the chief priests

Ypperste-Præster ham, tilligemed de Skriftfloge og de Ældste, og sagde: 42. han haver frelst andre, stg selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, faa ville vi troe ham.

43. Han forlod sig þaa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: jeg er Guds Son.

44. Men det samme bebreidede og Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.

45. Men fra den sjette Time blev Morkhed over den ganske Jord, indtil den niende Time.

mocking him, with the scribes and elders, said,

42 He saved others; himself he cannot save. If he be the King of Israel, let him now come down from the cross, and we will believe him.

43 He trusted in God; let him deliver him now if he will have him: for he said, I am the Son of God.

44 The thieves also which were crucified with him, cast the same in his teeth.

45 Now from the sixth hour there was darkness over all the land unto the ninth hour.

[ocr errors]

46. Men ved den niende Time raabte 46 And about the ninth hour JEfus med høi Roft, og sagde: Eli! Jesus cried with a loud voice, sayEli! Lama Sabachtani? det er: mining, Eli, Eli, lama sabachthani? Gud! min Gud! hvorfor haver du that is to say, My God, My God, forladt mig? why hast thou forsaken me?

47. Men da nogle af dem, som der stode, hørte det, sagde de: han kalder paa Elias.

47 Some of them that stood there, when they heard that, said, This man calleth for Elias.

48. Og ftrag løb een af dem, og tog 48 And straightway one of them en Svamp, og fyldte den med Eddike, ran, and took a sponge, and fillog staf den paa et Rør, og gav hamed it with vinegar, and put it on a at driffe.

49. Men de andre fagde: hold! lad os fee, om Elias kommer, og vil frelse ham.

50. Men JEsus raabte atter med hoi Røst, og udgav Aanden.

51. Og see, Forhænget_i_Templet splittedes i to, fra det øverste indtil det nederste, og Jorden sfjalv, og Klipperne revnede,

52. og Gravene oplodes, og mange af de hensovne Helliges Legemer opstode;

53. og de git ud af Gravene efter haus Opstandelse, og fom ind i den hellige Stad, og aabenbaredes for mange.

54. Men Hovedsmanden, og de, som vare med ham, og holdte Vagt over JEsum, der de sade det Jordsfjælv, og hvad der ffede, frygtede de faare, og fagde: sandelig, denne var Guds | Son!

reed, and gave him to drink.

49 The rest said, Let be, let us see whether Elias will come to save him.

50 T Jesus, when he had cried again with a loud voice, yielded up the ghost.

51 And behold, the vail of the temple was rent in twain from the top to the bottom and the earth did quake, and the rocks rent;

52 And the graves were opened, and many bodies of the saints which slept, arose,

53 And came out of the graves after his resurrection, and went into the holy city, and appeared

unto many.

54 Now when the centurion, and they that were with him, watching Jesus, saw the earthquake, and those things that were done, they feared greatly, saying, Truly this was the Son of God.

« ÎnapoiContinuă »