Imagini ale paginilor
PDF
ePub

figer jeg eder: dersom I have Troe som et Senepskorn, da maae I sige til dette Bjerg: flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og eder skal Intet være umuligt.

21. Men dette Slags farer ikke ud, uden ved Bøn og Faste.

22. Men der de vandrede om i Galilæa, sagde JEsus til dem: Menneffens Son skal overantvordes i Menneskers Hænder;

23. og de skulle slaae ham ihjel, og han skal opreises paa den tredie Dag. Og de bleve saare bedrøvede.

24. Men der de kom til Capernaum, gif de, som indkrævede (Skattens) Penge, til Peder, og sagde: betaler iffe eders Mester (Skattens) Penge?

25. Han sagde: jo. Og der han kom ind i huset, forekom JEsus ham, og sagde: hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Kongerne paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn, eller af Fremmede?

26. Peder siger til ham: af Fremmede. JEsus sagde til ham: saa ere jo Børnene frie.

27. Men paa det vi ikke skulle forarge dem, gaf hen til Soen, fast en Krog, og tag den første Fist, som kommer op; og naar du_aabner dens Mund, | skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for dig og mig.

P

18. Capitel.

rily I say unto you, If ye have faith as a grain of mustard-seed, ye shall say unto this mountain, Remove hence to yonder place; and it shall remove; and nothing shall be impossible unto you. 21 Howbeit, this kind goeth not out, but by prayer and fasting. 22 T And while they abode in Galilee, Jesus said unto them, The Son of man shall be betrayed into the hands of men:

23 And they shall kill him, and the third day he shall be raised again. And they were exceeding sorry.

24 And when they were come to Capernaum, they that received tribute-money, came to Peter, and said, Doth not your master pay tribute?

25 He saith, Yes. And when he was come into the house, Jesus prevented him, saying, What thinkest thou, Simon? of whom do the kings of the earth take custom or tribute? of their own children, or of strangers?

26 Peter saith unto him, Of strangers. Jesus saith unto him, Then are the children free.

27 Notwithstanding, lest we should offend them, go thou to the sea, and cast an hook, and take up the fish that first cometh up: and when thou hast opened his mouth, thou shalt find a piece of money: that take, and give unto them for me and thee.

CHAPTER XVIII.

T the same time came the dis

aa den samme Tid git Disciplene Aciples unto Jesus, saying, Who

til JEsum, og sagde: hvo er den største i Himmeriges Rige?

is the greatest in the kingdom of heaven?

2. Og JEsus faldte et Barn til sig, 2 And Jesus called a little child og stillede det midt iblandt dem, unto him, and set him in the midst of them,

3. og sagde: sandelig siger jeg eder: uden I omvende eder, og blive som Børn, fomme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

3 And said, Verily I say unto you, Except ye be converted, and become as little children, ye shall not enter into the kingdom of heaven.

4. Derfor, hvo, som fornedrer sig felv, som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.

5. Og hvo, som annammer et saa= dant Barn i mit Navn, annammer mig.

6. Men hvo, som forarger een af disse Smaae, som troe paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesteen om hans Hals, og han var sænket i havets Dyb.

7. Vee Verden for Forargelse; thi det er nødvendigt, at Forargelser skulle komme, dog vee det Menneske, ved hvilket Forargelsen kommer!

8. Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og Fast den fra dig. Det er dig bedre, at gaae som Halt eller Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og to Fødder, og kastes i den evige Jld.

9. Og dersom dit Die forarger dig, da riv det ud, og fast det fra dig. Det er dig bedre, at gaae eensiet ind til Livet, end at have to Dine, og kastes i Helvedes Jld.

10. Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaae; thi jeg siger eder, deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

11. Thi Menneffens Søn er kommen, for at frelse det, som var fortabt.

12. Hvad tyffes eder? om et Menneffe havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemtsindstyve, og gaaer paa Bjergene, og leder efter det, som var faret vild?

13. Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg eder: at han glæder sig over det, mere end over de ni og halvfemtsindstyve, som ikke fore vild.

14. Saaledes er det ikke eders Faders Villie, som er i Himlene, at een af disse Smaae skal fortabes.

15. Men om din Broder synder imod

Whosoever therefore shall humble himself as this little child, the same is greatest in the kingdom of heaven.

5 And whoso shall receive one such little child in my name, receiveth me.

6 But, whoso shall offend one of these little ones which believe in me, it were better for him that a millstone were hanged about his neck, and that he were drowned in the depth of the sea.

7 T Wo unto the world because of offences! for it must needs be that offences come; but wo to that man by whom the offence cometh! 8 Wherefore, if thy hand or thy foot offend thee, cut them off, and cast them from thee; it is better for thee to enter into life halt or maimed, rather than having two hands or two feet, to be cast into everlasting fire.

9 And if thine eye offend thee, pluck it out, and cast it from thee: it is better for thee to enter into life with one eye, rather than having two eyes, to be cast into hellfire.

10 Take heed that ye despise not one of these little ones: for I say unto you, that in heaven their angels do always behold the face of my Father which is in heaven. 11 For the Son of man is come to save that which was lost.

12 How think ye? If a man have an hundred sheep, and one of them be gone astray, doth he not leave the ninety and nine, and goeth into the mountains, and seeketh that which is gone astray?

13 And if so be that he find it, verily I say unto you, he rejoiceth more of that sheep, than of the ninety and nine which went not astray.

14 Even so it is not the will of your Father which is in heaven, that one of these little ones should perish.

15 ¶ Moreover, if thy brother shall

dig, gak hen, og irettesæt ham imellem | trespass against thee, go and tell dig og ham alene; hører han dig, da haver du vundet din Broder.

16. Men hører han ikke, da tag endnu een eller to med dig, paa det at hele Sagen maa blive fast efter to eller tre Vidners Mund.

17. Men hører han dem ikke, da stig Menigheden det; men hører han iffe Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder.

18. Sandelig siger jeg eder: hvad= somhelst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvadsomhelst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.

19. Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden, om hvad for en Sag det er, at de ville bede, skal det vederfares dem af min Fader, som er i Himlene.

20. Thi hvor to eller tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt

dem.

21. Da git Peder frem til ham, og sagde: HErre, hvor ofte skal jeg forlade min Broder, som shuder imod mig? indtil syv Gange?

22. JEsus sagde til ham: jeg siger dig, ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange. 23. Derfor lignes Himmeriges Nige med et Menneske, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.

24. Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter sfyldig.

him his fault between thee and him alone: if he shall hear thee, thou hast gained thy brother.

16 But if he will not hear thee, then take with thee one or two more, that in the mouth of two or three witnesses every word may be established.

17 And if he shall neglect to hear them, tell it unto the church: but if he neglect to hear the church, let him be unto thee as an heathen man and a publican.

18 Verily I say unto you, Whatsoever ye shall bind on earth, shall be bound in heaven: and whatsoever ye shall loose on earth, shall be loosed in heaven.

19 Again I say unto you, That if two of you shall agree on earth, as touching any thing that they shall ask, it shall be done for them of my Father which is in heaven.

20 For where two or three are gathered together in my name, there am I in the midst of them.

21 T Then came Peter to him, and said, Lord, how oft shall my brother sin against me, and I forgive him? till seven times?

22 Jesus saith unto him, I say not unto thee, Until seven times: but, Until seventy times seven.

23 Therefore is the kingdom of heaven likened unto a certain king which would take account of his servants.

24 And when he had begun to reckon, one was brought unto him which owed him ten thousand talents.

25. Men der han ikke havde (Noget) 25 But forasmuch as he had not at betale med, bød hans Herre, at han to pay, his lord commanded him sfulde sælges, og hans Hustru og Børn, to be sold, and his wife and childog alt det, han havde, og at der skulderen, and all that he had, and paybetales. ment to be made. 26. Derfor kastede Tjeneren sig ned 26 The servant therefore fell paa sit Ansigt for ham, og sagde: down, and worshipped him, sayHerre, vær langmodig med mig! og ing, Lord, have patience with me, jeg vil betale dig det altsammen. and I will pay thee all.

27. Da ynkedes samme Tjeners Herre

27 Then the lord of that servant

inderligen over ham, og gav ham 108, og eftergav ham Gjelden.

28. Men den samme Tjener gik ud, og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarier skyldig; og han greb fat paa ham, og vilde qvæle ham, og sagde: betal mig det, du er skyldig.

29. Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham, og fagde: vær langmodig med mig! og jeg vil betale dig det altsammen. 30. Men han vilde ikke; men gif hen, og kastede ham i Fængsel, indtil han betalede det, han var skyldig. 31. Men der hans Medtjenere faae det, som var skeet, bleve de saare bedrovede, og kom, og aabenbarede for deres Herre alt det, som var skeet.

32. Da kaldte hans Herre ham frem, og sagde til ham: du onde Tjener! at den Gjeld eftergav jeg dig, fordi du bað mig.

33. Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og haver forbarmet mig over dig?

34. Og hans Herre blev vred, og overantvordede ham til dem, som pine, indtil han betalede alt det, han var ham skyldig.

35. Saa skal og min himmelste Fader gjøre mod eder, om I ikke forlade af eders Hjerter, hver sin Broder hans Brøst.

19. Capitel.

g det skede, der JEsus havde endt

disse Ord, drog han bort fra Gar lilæa, og kom til Judæas Grændser paa hiin Side Jordan.

2. Og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem sammesteds.

3. Og Pharisæerne traadte til ham, fristede ham, og sagde til ham: er det en Mand tilladt at stille sig ved sin Hustru for hvilkensomhelst Sag?

4. Men han svarede og sagde til

was moved with compassion, and loosed him, and forgave him the debt.

28 But the same servant went out, and found one of his fellowservants, which owed him an hundred pence: and he laid hands on him, and took him by the throat, saying, Pay me that thou owest. 29 And his fellow-servant fell down at his feet, and besought him, saying, Have patience with me, and I will pay thee all.

30 And he would not: but went and cast him into prison, till he should pay the debt.

31 So when his fellow-servants saw what was done, they were very sorry, and came and told unto their lord all that was done.

32 Then his lord, after that he had called him, said unto him, O thou wicked servant, I forgave thee all that debt, because thou I desiredst me:

33 Shouldest not thou also have

had compassion on thy fellowservant, even as I had pity on thee?

34 And his lord was wroth, and delivered him to the tormentors, till he should pay all that was due unto him.

35 So likewise shall my heavenly Father do also unto you, if ye from your hearts forgive not every one his brother their trespasses.

CHAPTER XIX.

AND it came to pass, that when

Jesus had finished these sayings, he departed from Galilee, and came into the coasts of Judea, beyond Jordan:

2 And great multitudes followed him, and he healed them there.

3 T The Pharisees also came unto him, tempting him, and saying unto him, Is it lawful for a man to put away his wife for every cause?

4 And he answered and said un

dem: have I ikke læst, at den, som | to them, Have ye not read, that he skabte dem af Begyndelsen, skabte dem which made them at the beginning, Mand og Qvinde,

5. og sagde: derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder, og blive fast hos sin hustru, og de to skulle blive eet Kjød?

6. Saa at de ere ikke længere to, men cet Kjød. Derfor, hvad Gud har tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adstille.

7. De sagde til ham: hvorfor bød da Mofes, at give Skilsmissebrev, og stille sig fra hende?

8. Han sagde til dem: Moses tilstedede eder, at sfille eder fra eders Hustruer, formedelst eders Hjerters Haardhed; men fra Begyndelsen haver det iffe faaledes været.

9. Men jeg siger eder, at hvo, som stiller sig fra sin hustru, uden for Hoers Styld, og tager en anden tilægte, han bedriver Hoer; og hvo, som tager en Frasfilt tilægte, han bedriver Hoer.

10. Hans Disciple sagde til ham: staaer Mandens Sag saaledes med Hustruen, da er det ikke godt at gifte fig.

11. Men han sagde til dem: dette Ord fatte ikke alle, men de, som det er givet.

made them male and female,

5 And said, For this cause shall a man leave father and mother, and shall cleave to his wife and they twain shall be one flesh ? 6 Wherefore they are no more twain, but one flesh. What therefore God hath joined together, let not man put asunder.

7 They say unto him, Why did Moses then command to give a writing of divorcement, and to put her away?

8 He saith unto them, Moses, because of the hardness of your hearts, suffered you to put away your wives: but from the beginning it was not so.

9 And I say unto you, Whosoever shall put away his wife, except it be for fornication, and shall marry another, committeth adultery: and whoso marrieth her which is put away, doth commit adultery.

10 T His disciples say unto him, If the case of the man be so with his wife, it is not good to marry.

11 But he said unto them, All men cannot receive this saying, save they to whom it is given.

12. Thi der ere Gildinger, som ere 12 For there are some eunuchs, fødte saaledes af Moders Liv; og der which were so born from their moere Gildinger, som ere gildede af Men-ther's womb: and there are some neskene, og der ere Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Hvo det kan fatte, han fatte det!

13. Da bleve smaae Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem, og bede; men Disciplene truede dem.

14. Da sagde JEsus: lader de smaae Børn med Fred, og formener dem iffe at komme til mig; thi Himmeriges Rigè hører saadanne til.

15. Og han lagde Hænderne paa dem, og drog derfra.

eunuchs, which were made eunuchs of men: and there be eunuchs, which have made themselves eunuchs for the kingdom of heaven's sake. He that is able to receive it, let him receive it.

13 Then were there brought unto him little children, that he should put his hands on them, and pray: and the disciples rebuked them.

14 But Jesus said, Suffer little children, and forbid them not, to come unto me: for of such is the kingdom of heaven.

15 And he laid his hands on them, and departed thence.

« ÎnapoiContinuă »