Imagini ale paginilor
PDF
ePub
[merged small][ocr errors][merged small]

67. og sagde: er du Christus? flig os det. Men han sagde til dem: siger jeg eder det, troe I det ikke.

68. Men om jeg og spørger, svare I mig iffe, eller lade mig løs.

69. Fra nu af skal Mennestens Son sidde hos Guds Kraftes høire Haand.

70. Men de sagde alle: er du da den Guds Son? men han sagde til dem: I sige det, thi jeg er det.

71. Men de sagde: hvad have vi længere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund.

23. Capitel.

60 And Peter said, Man, I know not what thou sayest. And immediately, while he yet spake, the cock crew.

61 And the Lord turned, and looked upon Peter. And Peter remembered the word of the Lord, how he had said unto him, Before the cock crow, thou shalt deny me thrice.

62 And Peter went out and wept bitterly.

63 And the men that held Jesus, mocked him, and smote him. 64 And when they had blindfolded him, they struck him on the face, and asked him, saying, Prophesy, who is it that smote thee? 65 And many other things blasphemously spake they against him.

66 ¶ And as soon as it was day, the elders of the people, and the chief priests, and the scribes came together, and led him into their council, saying,

67 Art thou the Christ? tell us.. And he said unto them, If I tell you, ye will not believe.'

68 And if I also ask you, ye will not answer me, nor let me go.

69 Hereafter shall the Son of man sit on the right hand of the power of God.

70 Then said they all, Art thou then the Son of God? And he said unto them, Ye say that I am.

71 And they said, What need we any further witness? for we ourselves have heard of his own mouth.

CHAPTER XXIII.

ND the whole multitude of

deres ganske Hob stod op, og førte them arose, and led him unto ham for Pilatus.

2. Men de begyndte at anklage ham, og sagde: denne have vi fundet at forvende Folket, og at forbyde at give Keiseren Stat, og sige sig selv at være Christus, en Konge.

3. Men Pilatus spurgte ham, og sagde: er du den Jødernes Konge?

Pilate.

2 And they began to accuse him, saying, We found this fellow perverting the nation, and forbidding to give tribute to Cesar, saying, that he himself is Christ, a King. 3 And Pilate asked him, saying, Art thou the King of the Jews?

men han svarede ham, og sagde: du | And he answered him and said, siger det. Thou sayest it.

4. Men Pilatus sagde til de Ypperfte-Præster og til Folket: jeg finder ingen Skyld hos dette Menneste.

5. Men de holdt hardt ved, og sagde: han oprører Folket, idet han lærer over al Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.

6. Men der Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om det Menneffe var en Galilæer.

7. Og der han fik at vide, at han hørte under Herodis Herredømme, sendte han ham til Herodes, som og selv var i Jerusalem i de samme Dage.

8. Men der Herodes saae JEsum, blev han meget glad; thi han havde længe siden gjerne villet see ham, fordi han havde hørt Meget om ham, og haabede, at skulle see et Tegn af ham.

9. Men han spurgte ham med mange Ord, men han svarede ham Intet.

=

10. Men de ypperste - Præster og Skriftkloge stode, og anklagede ham heftigt.

11. Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, tastede han et hvidt Klædebon om ham, og sendte ham til Pilatus igjen.

12. Paa den Dag bleve Pilatus og Herodes Venner med hinanden; thi de vare for hinandens Fiender.

13. Men Pilatus sammenkaldte de Opperste-Præfter, og de Øverste, og Follet,

14. og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig, som den, der afvender Folket; og fee, jeg haver forhørt ham for eder, og finder ingen Sfyld hos dette Menneske, i hvad I anklage ham for.

15. Men ikke heller Herodes; thi jeg sendte eder til ham, og see, der er Intet gjort af ham, som han er skyldig at bøe for.

4 Then said Pilate to the chief priests, and to the people, I find no fault in this man.

5 And they were the more fierce, saying, He stirreth up the people, teaching throughout all Jewry, beginning from Galilee to this place.

6 When Pilate heard of Galilee, he asked whether the man were a Galilean.

7 And as soon as he knew that he belonged unto Herod's jurisdiction, he sent him to Herod, who himself was also at Jerusalem at

that time.

8 ¶ And when Herod saw Jesus, he was exceeding glad: for he was desirous to see him of a long season, because he had heard many things of him; and he hoped to have seen some miracle done by him.

9 Then he questioned with him in many words; but he answered him nothing.

10 And the chief priests and scribes stood and vehemently accused him.

11 And Herod with his men of war set him at nought, and mocked him, and arrayed him in a gorgeous robe, and sent him again to Pilate.

12 ¶ And the same day Pilate and Herod were made friends together; for before they were at enmity between themselves.

13 And Pilate, when he had called together the chief priests, and the rulers, and the people,

14 Said unto them, Ye have brought this man unto me, as one that perverteth the people: and behold, I, having examined him before you, have found no fault in this man, touching those things whereof ye accuse him;

15 No, nor yet Herod: for I sent you to him; and lo, nothing worthy of death is done unto him:

16. Derfor vil jeg revse ham, og lade ham løs.

17. Men han var forpligtet til at lade dem een løs paa Høitiden. 18. Men de raabte i den gansfe Hob, og sagde: tag denne bort, men lad 08 Barrabas løs;

19.

hvilken var kastet i Fængsel for et Oprør, som skede i Staden, og for et Mord.

20. Pilatus raabte da atter til dem, og vilde lade JEsum løs.

21. Men de overraabte ham, og sagde: torsfæst! forsfæst ham!

22. Men han sagde tredie Gang til dem: hvad ondt haver da denne gjort? Jeg finder ingen Dødsskyld hos ham: derfor vil jeg revse ham, og lade ham 108.

23. Men de overhængte ham med stort Strig, og begjerede, at han skulde korsfæstes; og deres og de ypperstePræfters Strig fik Overhaand.

24. Men Pilatus dømte, at deres Begjering sfulde stee.

25. Men han lod_dem_den_løs, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord, hvilken de begjerede; men JEfus overgav han deres Villie.

26. Og der de førte ham bort, toge de fat paa en Simon af Cyrene, som kom fra Marken, og de lagde Korset paa ham, at han skulde bære det efter JEsum.

27. Men en stor Hob Folk og Qvinder fulgte ham, som baade beklagede og begræd ham.

28. Men JEsus vendte sig om til dem, og sagde: I Jerusalems Døttre! græder iffe over mig, men græder over eder selv, og over eders Børn.

29. Thi see, de Dage komme, paa hvilke man skal sige: salige ere de Ufrugtsommelige, og de Liv, som iffe fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.

30. Da skulle de begynde at sige til Bjergene falder over 08! og til Høiene: ffjuler 08!

16 I will therefore chastise him, and release him.

17 (For of necessity he must release one unto them at the feast) 18 And they cried out all at once, saying, Away with this man, and release unto us Barabbas:

19 (Who, for a certain sedition made in the city, and for murder, was cast into prison.)

20 Pilate therefore, willing to release Jesus, spake again to them. 21 But they cried, saying, Crucify him, crucify him.

22 And he said unto them the third time, Why, what evil hath he done? I have found no cause of death in him; I will therefore chastise him, and let him go.

23 And they were instant with loud voices, requiring that he might be crucified: and the voices of them and of the chief priests prevailed.

24 And Pilate gave sentence that it should be as they required. 25 And he released unto them him that for sedition and murder was cast into prison, whom they had desired; but he delivered Jesus to their will.

26 And as they led him away, they laid hold upon one Simon a Cyrenian, coming out of the country, and on him they laid the cross, that he might bear it after Je

sus.

27 And there followed him a great company of people, and of women, which also bewailed and and lamented him.

28 But Jesus turning unto them, said, Daughters of Jerusalem, weep not for me, but weep for yourselves, and for your children.

29 For behold, the days are coming, in the which they shall say, Blessed are the barren, and the wombs that never bare, and the paps which never gave suck.

30 Then shall they begin to say to the mountains, Fall on us; and to the hills, Cover us.

31. Thi gjøre de dette med det grønne Træe, hvad vil da skee med det tørre?

32. Men der bleve og to andre Misdædere førte med ham, for at henrettes.

33. Og der de vare komne til det Sted, som kaldes Hovedpandested, forsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved den høire, men den anden bed den venstre Side.

34. Men JEsus sagde: Fader, forLad dem! thi de vide ikke, hvad de gjøre. Men de stiftede hans Klæder, og kastede Lod (om dem).

35. Og Folket stod og saae til. Men og de Zverste spottede ham tilligemed dem, og sagde: han haver frelst Andre, han frelse sig selv, dersom han er Christus, den Guds Udvalgte!

36. Men og Stridsmændene spottede ham, idet at de traadte til, og rafte ham Eddike, og sagde:

37. Dersom du er hiin Jødernes Konge, da frels dig selv.

38. Men der var og en Overskrift (fat) over ham, sfreven paa Græff, og Latin, og Ebraisk: denne er den 30dernes Konge.

39. Men een af Misdæderne, som vare ophængte, bespottede ham, og sagde: er du Christus, da frels dig selv og os!

40. Men den anden svarede, og irettesatte ham, og sagde: frygter du ei heller for Gud, da du er under den famme Dom?

41. Og vi vel medrette; thi vi faae det, vore Gjerninger have forskyldt; men denne handlede intet Uskikkeligt.

42. Og han sagde til JEsum: HErre, fom mig ihu, naar du kommer i dit Rige!

43. Og JEsus fagde til ham: fandelig siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiis.

44. Men det var ved den sjette Time, og der blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.

31 For if they do these things in a green tree, what shall be done in the dry?

32 And there were also two others, malefactors, led with him to be put to death.

33 And when they were come to the place which is called Calvary, there they crucified him, and the malefactors; one on the right hand, and the other on the left.

34 ¶ Then said Jesus, Father, forgive them: for they know not what they do. And they parted his raiment, and cast lots.

35 And the people stood beholding. And the rulers also with them derided him, saying, He saved others; let him save himself, if he be Christ, the chosen of God.

36 And the soldiers also mocked him, coming to him, and offering him vinegar,

37 And saying, If thou be the King of the Jews, save thyself.

38 And a superscription also was written over him, in letters of Greek, and Latin, and Hebrew, THIS IS THE KING OF THE JEWS.

39 ¶ And one of the male factors, which were hanged, railed on him, saying, If thou be Christ, save thyself and us.

40 But the other answering, rebuked him, saying, Dost not thou fear God, seeing thou art in the same comdemnation ?

41 And we indeed justly; for we receive the due reward of our deeds: but this man hath done nothing amiss.

42 And he said unto Jesus, Lord, remember me when thou comest into thy kingdom.

43 And Jesus said unto him, Verily I say unto thee, To-day shalt thou be with me in paradise.

44 And it was about the sixth hour, and there was a darkness over all the earth until the ninth hour.

45. Og Solen blev formørket, og 45 And the sun was darkened,

Forhænget i Templet splittedes midt

ad.

46. Og JEsus raabte med høi Rost, og sagde: Fader! jeg vil befale min Aand i dine hænder; og der han det sagde, udgav han Aanden.

47. Men der Høvedsmanden faae det, som stede, přisede han Gud, og sagde: i Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.

48. Og alle de Folk, som vare fomne fammen til dette Syn, der de faae de Ting, som stede, sloge de sig for deres Bryst, og vendte tilbage.

49. Men alle hans kyndinge stode langt borte, saa og de Qvinder, som havde fulgt med ham fra Galilæa, og faae dette.

50. Og see, en Mand ved Navn Jofeph, som var Naadmand, en god og retfærdig Mand,

51. denne havde ikke samtykt i deres Naad og Gjerning;—fra Jødernes Stad Arimathæa, og han ventede og faa selv Guds Rige,

52. han gik til Pilatus, og begjerede JEsu Legeme.

53. Og han tog det ned, og svøbte det i et fiint Linklæde, og lagde det i en Grav, som var huggen i en Klippe, hvor iffe endnu Nogen var lagt.

54. Og det var Beredelsens Dag, og Sabbaten stundede til.

55. Men og Qvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter, og faae Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.

56. Men de vendte tilbage, og beredede dyrebare Specerier og Salver, og Sabbaten over hvilede de efter Loven.

24. Capitel.

and the vail of the temple was rent

in the midst.

46 T And when Jesus had cried with a loud voice, he said, Father, into thy hands I commend my spirit: and having said thus, he gave up the ghost.

47 Now when the centurion saw what was done, he glorified God, saying, Certainly this was a right

eous man.

48 And all the people that came together to that sight, beholding the things which were done, smote their breasts and returned.

49 And all his acquaintance, and the women that followed him from Galilee, stood afar off, beholding these things.

50 T And behold, there was a man named Joseph, a counsellor: and he was a good man, and a just:

51 (The same had not consented to the counsel and deed of them :) he was of Arimathea, a city of the Jews; who also himself waited for the kingdom of God.

52 This man went unto Pilate, and begged the body of Jesus.

53 And he took it down, and wrapped it in linen, and laid it in a sepulchre that was hewn in stone, wherein never man before was laid.

54 And that day was the preparation, and the sabbath drew on.

55 And the women also, which came with him from Galilee, followed after, and beheld the sepulchre, and how his body was laid.

56 And they returned, and prepared spices and ointments; and rested the sabbath-day, according to the commandment.

CHAPTER XXIV.

M meget dar form (D) i ugen NOW upon the first day of the

en paa den første

week, very early in the mornog bare dyrebare Specerier, som de ing, they came unto the sepulchre, havde beredt, og Nogle (gif) med dem. | bringing the spices which they had prepared, and certain others with them.

« ÎnapoiContinuă »