1. Capitel. (1) Chrifti Slægtregister, 1-17. (II) Hans Undfangelse af den Hellig Aand, hans Navn og Fødsel af Jomfru Maria, 18-25.

/3 1. Jesu Chrifti, Davids Sons,

Abrahams Sens, Slægtebog.
2. Abraham avlede Isaak; og
Isaak avlede Jakob; og Jakob
avlede Juda og hans Brødre;
3. og Juda avlede Phares og
Zara med Thamar; og Phares
avlede Efrom; og Efrom avlede
Aram;

4. og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Naasson; og Naasson avlede Salmon;

5. og Salmon avlede Booz med Rachab; og Booz avlede Obed med Ruth; og Obed avlede Jessai;

6. og Jessai avlede Kong David; og Kong David avlede Salomon med Urice Hustru;

7. og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede Asa;

8. og Asa avlede Josaphat; og Josaphat avlede Joram; og Joram avlede Ozias;

9. og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Achas; og Achas avlede Ezechias;

10. og Ezechias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon avlede Jostas;

13. og Zorobabel avlede Abiud; Abiud avlede Eliakim; og Eli akim avlede Azor;

14. og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Achim; og Achim avlede Eliud;

15. og Eliud avlede Eleazar;

og Eleazar avlede Matthan; og

Matthan avlede Jakob;

16. og Jakob avlede Joseph, Maric Mand; af hende er Jesus født, som kaldes Christus. 17. Altsaa ere alle Led fra Abraham indtil David fjorten Led, og fra David indtil den babyloniske Udlændighed fjorten Led, og fra den babyloniske Udlændighed indtil Chriftus fierten Led.

18. Men Jesu Christi Fødsel gif saa til. Der Maria, hans Moder, var Joseph trolovet, befandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den Hellig Aand. 19. Men Joseph, hendes Mand, efterdi han var retsindig og ikke vilde offentlig beskæmme hende, besluttede hemmelig at skille sig fra hende.

20. Men idet han tænkte derpaa, see, da aabenbaredes Herrens Engel for ham i en Drøm, og sagde: Joseph, Davids Son! frugt itte at annamme din Hustru Maria ; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellig Aand.

21. Men hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse fit Folk fra deres Synder.

12. Men efter den babyloniske Udlændighed avlede Jechonias Salathiel; og Salathiel avlede 30robabel;

23. fee, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og

manuel, hvilket er udlagt: Gud med os.

24. Men der Joseph vaagnede op af Søvnen, giorde han, som herrens Engel havde befalet ham, og han annammede sin Hustru.

25. Og han fiendte hende ikke, indtil hun havde født sin Son den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.

2. Capitel.

(1) Christus tilbedes af de Vise, 1-12. (11) Flyer til ægypten, 13-15. (III) Herodes laber de bethlehemitiste Børn dræbe, 16-18. (IV) Jesus kommer til Nazareth, 19-23.

1. Men der Jesus var født i Bethlehem i Judæa, udi Kong Herodis Dage, see, da kom Vife af Østerland til Jerusalem og sagde:

2. hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have feet hans Stjerne i Øster, og ere komne at tilbede ham.

3. Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham;

4. og der han havde forsamlet alle de ypperstepræster og Skriftkloge iblandt Folket, adspurgte han dem, hvor Christus skulde fødes. 5. Men de fagbe til ham: i Bethlehem i Judæa; thi der er saa skrevet ved Propheten:

6. og bu, Bethlehem i Jude Land! er ingenlunde den mindste iblandt Jude Fyrster; thi af dig skal udgaae en Fyrste, som skal være mit Folks Israels Hyrde.

7. Da kaldte Herodes de Vise hemmelig, og udspurgte nøie Tiden af dem, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne.

8. Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: gaaer hen og ud

9. Men der de havde hørt Kongen, droge de bort; og fee, Stiernen, som de havde seet i Øster, gik hen for dem, indtil den kom og stod ovenover, hvor Barnet var. 10. Men der de faae Stjernen, bleve de saare meget glade.

11. Og de gik ind i huset, og fandt Barnet med dets Moder Maria, og faldt ned og tilbade det, og oplode deres Liggendefe og offrede det Gaver, Guld ög Røgelse og Myrrha.

12. Og der de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de skulde ikke vende tilbage til Herodes, fore de ad en anden Vei bort til deres Land.

13. Men der de vare bortfarne, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm, og sagde: staa op, og tag Barnet og dets Moder, og fly til Ægypten, og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet, for at omkomme det.

14. Men han stod op, tog Barnet og dets Moder om Natten, og veg hen til Ægypten.

15. Og han blev der, indtil Herodes var død, at det skulde fuld, kommes, som var talet af Herren ved Propheten, som figer: fra Egypten kaldte jeg min Søn. 16. Der Herodes da saae, at han var skuffet af de Vise, blev han saare vred, og sendte hen og lod ihielslaae alle Born, som vare t Bethlehem og i al dens Egn, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde udspurgt af de Vise. 17. Da blev det fuldkommet, som talet er af den Prophet Jeremias, som siger:

18. en Røst blev hørt udi Rama,

mere.

19. Men der Herodes var død, fee, da aabenbaredes Herrens Engel i en Drøm for Joseph i Ægypken, sigende:

20. staa op, og tag Barnet og bets Moder, og drag hen til Is-| raels Land; thi de ere døde, som søgte efter Barnets Liv.

21. Men han stod op, og tog Barnet og dets Moder, og kom til Israels Land.

22. Men der han hørte, at Archelaus regierede i Judæa i sin Faders Herodis Sted, frygtede han at. komme derhen; men han blev advaret af Gud i en Drøm, og veg hen til Galilææ Egne.

23. Og han kom og boede i en Stad, som kaldes Nazareth, at det skulde fuldkommes, som sagt erved Propheterne: han skal kaldes Nazaræer.

3. Capitel. (1) Johannes prædiker, deber, for maner, 1-12. (11) Jesus døbes af Johannes, 13-17. 141. Men i de samme Dage fremstod Johannes den Dober, som prædikede i Judææ Ørk og sagde: 2. Omvender Eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.

3. Thi han er den, om hvilken den Prophet Esaias haver talet, figende: det er hans Rest, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, giører hans Stier jævne. .. 4. Men Johannes havde fit Klæbebon af Kameelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; men hans Mad var Græshopper og vild Henning.

5. Da udgik Jerusalem til ham og det ganske Judæa og alt Landet omkring Jordanen.

der.

7. Men der han faae mange Pharisæer og Sadducæer komme til hans Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste Eder at flye fra den kommende Vrede? 8. Bærer da Omvendelsens værdige Frugter,

9. og mener ikke at ville sige ved Eder selv: vi have Abraham til Fader; thi jeg siger Eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.

10. Men ren ligger allerede ved Roden af Træerne; derfor, hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, skal afhugges og kastes i Ilden.

11. Jeg dober Eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Sko jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe Eder med den Hellig Aand og Ild.

12. Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal igjennemrense fin Lo, og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild. 15 13. Da kom Jesus fra Galilæa til Jordanen til Johannes, at debes af ham.

14. Men Johannes formeente ham det og sagde: jeg haver behov at døbes af dig, og du kommer til mig!

15. Men Jesus svarede og sagde til ham: tilsted det nu; thi saaledes bør det os at fuldkomme alt, hvad Ret er. Da tilstedte han ham.

16. Og der Jesus var døbt, steg han strar op af Vandet, og see, Himlene aabnedes ham, og han saae Guds Aand fare ned som en Due, og komme over ham.

17. Og fee, der kom en Røst fral Himlene, som sagde: denne er min