pandested. 23. Og de gave ham Viin at drikke med Myrrha udi; men han tog det ikke. at begiere, at han vilde gjøre med | Golgatha, det er udlagt: Hovebdem, som han altid pleiede. 9. Men Pilatus svarede dem og sagde: ville I, at jeg skal give Eder den Jødernes Konge løs? 10. Thi han vidste, at de Ypperstepræster havde overantvordet ham af Avind. 11. Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket at bede, at han hellere fulde give dem Barrabas Løs. 24. Og der de havbe korsfæstet ham, skiftede de hans Klæder, og kastede Lod om dem, hvað hver skulde tage. 25. Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham. 26. Og der var skreven en Over12. Men Pilatus svarede og fag-skrift med Beskyldningen mod ham : de atter til dem: hvad ville I da, den Jødernes Konge. jeg skal gjøre med ham, som I kalde Jødernes Konge? 13 Men de raabte atter: korsfæst ham! 14. Da sagde Pilatus til dem: hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte meget mere: korsfæst ham! 15. Men Pilatus vilde gjøre Folfet fyldest, og gav dem Barrabas los; og Jesum lod han hudstryge, og gav ham hen til at korsfæstes. 16. Men Stridsmændene førte ham hen i Palladset, nemlig Domhuset, og sammenkaldte den ganske Node. 27. Og de korsfæstede to Rovere med ham, een ved hans høire, og een ved hans venstre Side. 28. Og Skriften blev fuldkommet, som siger: han er regnet med Overtrædere. 754 29. Og de, der gik forbi, bespottede ham og rystede med deres Hoveder og sagde: tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage; 30. frels dig selv, og stig ned af Korset. 31. Ligesaa bespottede og de vperstepræster ham indbyrdes, tilligemed de Skriftkloge, og sagde: 17. Og de iførte ham et Purpur-han haver frelst andre, sig selv kan klæde, og flettede en Tornekrone, han ikke frelse. og satte den paa ham, 18. og begyndte at hilse ham, sigende: hil være dig, du Jøder nes Konge! 19. Og de floge hans Hoved med et Rør og bespyttede ham, og faldt paa Knæ og tilbade ham. 120. Og der de havde bespottet ham, toge de Purpurklædet af ham, og iførte ham hans egne Klæder, og de førte ham ud for at korsfæste ham. 21. Og de tvang En, som gik forbi, Simon fra Cyrene, som kom fra Marken, Alexandri og Rufi Fader, til at bære hans Kors. 22. Og de førte ham til det Sted 32. Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! Og de, som vare korsfæstede med ham, forhag-, nede ham. 155 33. Men da den sjette Time var kommen, blev et Merke over det ganske Land indtil den niende Time. 34. Og ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst_og sagde: Elvi! Elvi! Lama Sabachtani? det er udlagt: min Gud! min Gud! hvorför haver du forladt mig? 35. Og Nogle af dem, som stode hos, der de det hørte, sagde de: see, han kalder ad Elias. 156. 16. Capitel. 36. Men En løb, og fyldte en Maria, Jose' Moder, faae, hvor Svamp med Eddike og stak den paa han blev lagt. et Rør, og gav ham at driffe og fagde: holdt! lader os see, om Elias kommer at tage ham ned. 37. Men Jesus raabte med stor Røst, og udgav Aanden. 38. Og forhænget i Templet splittedes i to fra det Øverste indtil det Nederste. 39. Men Hovedsmanden, som stod hos, tvert over for ham, og saae, at han udgav Aanden med saadant Raab, sagde: sandelig var dette Menneske Guds Søn. 40. Men der vare ogsaa Kvinder, som langtfra faae til; iblandt hvilke vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Mindres og Jose' Moder, og Salome; 41. hvilke og havde fulgt ham og tjent ham, der han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gangne op til Jerusalem med ham. 15712. Dg der det nu var blevet Aften, (efterdi det var Beredel sens-Dag, hvilken er en For-Sabbat), 43. kom Joseph af Arimathæa, en hæderlig Raadsherre, hvilken og selv ventede Guds Rige; ban dristede sig til at gaae ind til Pilatus og bede om Jesu Legeme. 44. Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død, 45. og kaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han havde længe været død; og der han fik det at vide af Høvedsmanden, stjenkte hah Joseph Legemet. 46. Og denne kjøbte et fiint Linklæde, og tog ham ned, svøbte ham i Linklædet, og lagde ham i en Grav, som var udhuggen i en Klippe, og væltede en Steen for Indgangen til Graven. 47. Men Maria Magdalene og (1) Englene forkynde Jesu Opstandelse for Kvinderne, 1-8. (II) Jesus sees af Maria Magdalene, 9-11. (III) Af de To, som git til Emaus, og af de Elleve, 12-14. (IV) Byder Apostlene at prædike, og lover sin Bistand, 15-18. (v) Optages til Himmelen, 19. 20. が 1. Og der Sabbaten var forgan= gen, kjøbte Maria Magdalene og Maria, Jakobs Moder, og Salome vellugtende Salver, før at komme og salve ham. 160 2. Og de kom til Graven paa den første Dag i Ugen meget aarle, der Solen gik o 3. Og de fagde til hverandre: hvo skal vælte os Stenen fra Ind gangen til Graven? 4. Og ter de faae hen, bleve de var, at Stenen var fravæltet; (thi den var meget stor). 5. Og de gik ind i Graven, og faae en ung Person sidde ved den høire Side i et langt hvidt Klæde bon, og de forfærdedes. 161 6. Men han sagde til dem: forfærdes ikke! I lede efter Jesum af Nazareth, den Korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her, see, der er Stedet, hvor de lagde ham. 7. Men gaaer bort, siger hans Disciple og Peter, at han gaaer forud for Eder til Galilæa; der skulle I see ham, sem han haver sagt Eder. 8. Og de git hasteligen ud, og flyede fra Graven; men Bævelse og Forfærdelse betog dem, og de fagbe Ingen Noget; thi de fryg tede. 9. Men der han var opstanden aarle den første Dag i ugen, aabenbaredes han først for Maria دل Magdalene, af hvilken han havde | bort i al Verden, og prædiker uddrevet syv Djævle. 12. Men derefter aabenbaredes 13. Og disse gik ben og forkyndte de Andre det; ikke heller dem troede de. 167 14. Paa det Sidste aabenbaredes han for de Elleve, der de fade tilbords, og bebreidede dem deres Vantro og Hiertes Haardhed, at de ikke havde troet dem, som havde feet ham opstanden. Evangelium for al Skabningen. 16. Hoo som trøer og bliver døbt, skal blive salig; men hvo som iffe troer, skal blive fordømt. 17. Men disse Tegn skulle følge dem, som troe: i mit Navn skulle de uddrive Djævle; de skulle tale med nye Tunger; 18. de skulle tage paa Slanger, og dersom de drikke nogen Forgift, skal det ikke skade dem; paa de Syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes. 172 19. Da blev Herren, efterat han havde talet med dem, optagen til Himmelen, og satte sig hos Guds høire Haand. 20. Men de gik ud, og prædikebe allevegne, og Herren arbeidede med, og stadfæstede Ordet ved med 15. Og han sagde til dem: gaaer| følgende Tegn. Amen. St. Luca Evangelium. Alt forfra, i Sammenhæng at 1. Capitel. 1. Efterdi Mange have taget fig 6. Men de vare begge retfærdige 2. saaledes som de have overantvordet os det, som fra Begyndelsen have været Dienvidner og Ordets Tienere: 3. saa haver ogsaa jeg anseet for godt, efter note at have udforsket 8. Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede i sin Skif tes Orden for Gud, 9. tilfaldi Røgningen ham efter 2 Præstebommets Sædvane, og han ikke tale til dem, og de mærkede, at gik ind i Herrens Tempel. 10. Og al Folkets Mangfoldighed bad udenfor under Røgningen. 11. Men Herrens Engel aabenbaredes for ham, og stod ved den høire Side af Røgelsealteret. 12. Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham. 13. Men Engelen sagde til ham: frygt ikke, Zacharias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal talde hans Navn Johannes. 14. Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel. 15. Thi han skal være stor for Herren; Viin og stærk Drik skal han ei drikke, og han skal fyldes med den Hellig Aand, alt fra Moders Liv, 16. og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud. 17. Og han skal gaae frem for ham i Elie Aand og Kraft, at vende Fædrenes Hierter til Børnene, og de Gienstridige til de Retfærdiges Sind, at, berede Herren et velskikket Folk. 18. Dg Zacharias sagde til Engelen: hvorpaa skal jeg dette fjende? thi jeg er gammel, og min Hustru er bedaget. 19. Og Engelen svarede og sagde til ham: jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og jeg er udsendt, at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde. 20. Og fee, du skal vorde stum og iffe kunne tale indtil den Dag, da dette steer, fordi du ikke troede mine Ord, hvilke skulle fuldkom mes i deres Tid. 21. Og Folket biede efter Zacha rias, og de forundrede sig, at han tøvede i Templet. 22. Og der han gik ud, kunde han han havde feet et Syn i Templet; og han nikkede ad dem, og forblev stum. 23. Og det begav sig, der hans Tienestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til fit Huus. 24. Men efter de Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og skjulte sig fem Maaneder, og sagde: 25. saaledes haver Herren gjort intod mig i de Dage, da han saae til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene. 13 26. Men i den fiette Maaned blev Engelen Gabriel sendt af Gud til en Stad i Galilæa, som hedder Nazareth, 27. til en Jomfru, som var trelovet en Mand ved Navn Joseph, af Davids Huus; og Jomfruen hedte Maria. 28. Og Engelen kom ind til hende og sagde: hil være dig, du Benaadede! Herren er med dig, du Velsignede iblandt Kvinderne! 29. Men der hun faae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulde være for en Hilsen. 30. Og Engelen sagde til hende: frygt ikke, Maria! thi du haver fundet Naade hos Gud. 31. Og fee, du skal undfange og føde en Son, og du skal kalde haus Navn Jesus. 32. Han skal blive stor, og kaldes den Høiestes Son; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne. 33. Og han skal være Konge over Jakobs Huus evindelig. og der skal ikke være Ende paa hans Kongerige. 34. Men Maria sagde til Engelen: hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg veed af ingen Mand? 35. Og Engelen svarede og sagde 4 til hende: den Hellig Aand skal komme over dig, og den hoiestes Kraft stal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som skal fødes af dig, kaldes Guds Søn. gjort store Ting imod mig, og hans Navn er helligt; 50. og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som ham frygte. 36. Og see, Elisabeth din Frænke, 51. Han haver øvet Magt med 37. Thi Jntet kan være umuligt for Gud. 38. Men Maria sagde: see, jeg er Herrens Tienerinde, mig flee efter dit Ord! Og Engelen skiltes fra hende. 39. Men Maria stod op i de famme Dage, og drog hastelig hen til Biergegnen, til en Stad i Juda. 40. Og hun kom ind i Zachariæ Huus og hilsede Elisabeth. 41. Og det begav sig, der Elisabeth hørte Marie Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv; og Elisabeth blev fyldt med den Hellig Aand, 42. og raabte med stor Røst og sagde: velsignet er du iblandt Kvinderne og velsignet er dit Livs Frugt! 43. Og hveden hændes mig dette, at min Herres Moder kommer til mig? 44. Thi see, der din Hilsens Nøst tom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd. 45. Og salig er hun, som troede; thi det slal fuldkommes, som hende er sagt af Herren. 46. Og Maria sagde: min Sjæl ophøier Herren; 47. og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser; 52. Han haver nedstødt de Mæg. tige af Thronerne, og ophøiet če Ringe. 53. De Hungrige haver han op fyldt med gode Gaver, og de Nige haver han afviift tomme. 54. Han haver antaget fig fin Tiener Israel, og ihukommet fin Barmhjertighed, 55. (fom han tilsagde vore Fædre), mod Abraham og hans Sæd til evig Tid. 56. Men Maria blev hos hende ved tre Maaneder, og hun drog til fit Huus igjen. 57. Men Elisabeths Tid fuld. kommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn. 58. Og hendes Naboer og Slægt ninge hørte, at Herren havde gjort fin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædte sig med hende. 59. Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de at omskære Barnet; og de kaldte det efter Faderens Navn Zacharias. 60. Men hans Moder svarede og sagde: ingenlunde, men han skal kaldes Johannes. 61. Og de fagbe til hende: der er dog Ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn. 62. Men de nikkede ad hans Fader, hvad han vilde, han skulde faldes. 48. thi han haver feet til sin 63. Og han begjerebe en Tavle, Tienerindes Ringbed. Thi see, og skrev disse Ord, og sag mu herefter skulle alle Slægter prise mig salig; 49. thi han, den Mægtige, haver de: Johannes er hans Navn. Og de forundrede sig alle. 64. Men ftrar oplodes hans |